Artikel

Hvorfor vil hackere have fat i dine personlige oplysninger?

F-Secure
F-Secure
|
11. okt. 2023
|
2 min læsetid

Der stjæles milliarder af personlige oplysninger i databrud hvert år. Men hvad bruger kriminelle rent faktisk alle de stjålne data til? Sandheden er, at databrud er profitabel forretning for kriminelle. Her er 5 årsager til hvorfor.

1. Hackere kan sælge dine data til andre kriminelle

En måde, hvorpå hackere tjener på stjålne data, er ved at sælge dem i massevis til andre kriminelle på det mørke net. Disse samlinger kan indeholde millionvis af stjålne data. Køberne kan derefter bruge disse data til deres egne kriminelle formål.

2. Stjålne personlige oplysninger er brændstof til identitets­tyveri

Identitetstyveri er en forbrydelse, hvor offerets personlige oplysninger bruges til at opnå fordele på offerets bekostning. Mange online­tjenester kræver, at brugere angiver personlige oplysninger såsom fulde navn, privat­adresse og kredit­kort­nummer. Kriminelle stjæler disse data fra online­konti for at begå identitets­tyveri, f.eks. bruge offerets kredit­kort eller optage lån i ved­kommendes navn.

3. Logon­oplysninger er nød­vendige for konto­over­tagelse

Kriminelle bruger stjålne logon­oplysninger til at bryde ind i konti med betalings­oplysninger, for eksempel indkøbs­konti. Det kaldes konto­over­tagelse, og det fører ofte til identitets­tyveri. Hvis hackeren ændrer din adgangs­kode, mister du også adgang til din konto. Konto­over­tagelse kan være dyrt, hvis den kaprede konto omfatter betalings­oplysninger.

4. Stjålne data bruges til mål­rettede phishingangreb og afpresning

Med stjålne personlige oplysninger kan kriminelle gå mål­rettet efter ofre med phishing­angreb. I phishing­svindel lokkes ofre til frit at afgive oplysninger såsom kredit­kort­oplysninger til kriminelle ved at maskere svindlen som noget legitimt. Hvis kriminelle får adgang til meget følsomme oplysninger, kan de også afpresse offeret.

5. Stjålne personlige oplysninger kan bruges til at skade virksomheder

Ud over de personlige problemer, som stjålne data kan forårsage, kan det også skade virksomheder. Med stjålne data kan kriminelle gå mål­rettet efter firmaers personale for at få dem til at afgive følsomme oplysninger eller narre dem til at foretage betalinger. Sådanne phishing­angreb mål­rettet mod en bestemt enkelt­person kaldes spear­phishing. Kriminelle kan også forsøge at få adgang til virksomheders netværk for at spionere på dem og inficere dem med malware.

F-Secure ID Protection

Vil du beskytte dine personlige oplysninger og undgå identitets­tyveri?

F‑Secure ID Protection overvåger dine personlige oplysninger døgnet rundt og sender dig advarsler om databrud. Når der registreres et databrud med dine oplysninger, vil du være den første, der får besked. ID Protection fungerer også som en brugervenlig adgangskodestyring, der hjælper dig med at sikre dine adgangskoder og beskytte dine personlige oplysninger online.

Du kan prøve den gratis i 5 dage, det kræver ikke kreditkort.