Når kriminelle stjæler dine personlige oplysninger, der er gemt i onlinekonti, bliver det betegnet som identitetstyveri. Med de personlige oplysninger kan hackere købe varer med dit kreditkort eller optage lån i dit navn. Hackerne skal have din adgangskode og dit brugernavn for at overtage dine konti, og der er især 5 måder, de bruger til at begå identitetstyveri og hackerangreb på.
1. Stjæle loginoplysninger via databrud
Der stjæles hvert år milliarder af personlige oplysninger i forskellige databrud. De lækkede adgangskoder og brugernavne er ofte lige det, hackere har brug for til at overtage konti. Fordi de fleste mennesker bruger de samme loginoplysninger på flere konti, vil hackere forsøge at få adgang til andre onlinetjenester med de samme lækkede adgangskoder og brugernavne.
2. Bryde ind med en computergenereret adgangskode
Hackere kan begå id-tyveri blot ved at forsøge med forskellige adgangskoder for at finde den, du bruger. For at gøre processen hurtigere bruger de programmer, der kan teste milliarder af adgangskoder — på et sekund. På denne måde kan en vilkårlig adgangskode på 8 tegn opdages på ca. 1 time og 15 minutter.
3. Phishing efter loginoplysninger
Kriminelle kan også blot bede ofre om deres loginoplysninger til at begå et hackerangreb. Det kaldes phishingsvindel, hvor intetanende ofre lokkes til at afgive deres data. Phishingforsøg kan blandt andet ske via e‑mail, SMS-beskeder, falske websteder, chatsamtaler eller telefonopkald.
4. Bruge malware og virus til at stjæle data
Malware og virus kan gøre forskellige ting. En typisk funktion er at stjæle oplysninger fra ofrets enhed. En virus kan registrere dine tastetryk, når du indtaster dine adgangskoder, og andre spionerer på din browser og stjæler bankoplysninger. Det kan du dog forhindre med en antivirussoftware.
5. Spionere på din internettrafik
Din internettrafik passerer mange servere, inden den når til et websted. Hvis nogen på vejen opsnapper din trafik, kan de se alt, hvad du gør på internettet. Det gælder også dine adgangskoder og brugernavne. Typisk foretages disse man-in-the-middle-angreb via offentlige Wi‑Fi-netværk eller inficerede hjemmeroutere til internettet. Du kan dog beskytte dig med pålidelig VPN-software.